Skræddersyede alarmsystemer

En tyverialarm er et system, som er designet til at opdage, hvis en fremmed trænger ind eller tiltvinger sig uautoriseret adgang til en bygning eller et område. Tyverialarmen afgiver typisk en lyd eller en visuel varsling, hvis det nogen går ind i det sikrede område uden at være i besiddelse af en gyldig kode til alarmsystemet.

 

En tyverialarm er naturligvis først og fremmest beregnet på at sikre virksomhedens fysiske værdier, men også uvurderlig viden og knowhow kan risikere at gå tabt under et indbrud, hvis tyven eksempelvis har held til at bryde ind i serverrummet eller jeres arkiver, hvis de ikke er beskyttet bedst muligt, blandt andet ved hjælp af en tyverialarm.

 

Tyverialarmen kan vise sig at være en meget lille investering i sammenligning med den tid og de ressourcer, der skal bruges, hvis en indbrudstyv får held med sit forehavende, og inventar og værdier, som er uerstattelige for din virksomhed, forsvinder for altid. Desuden kan skiltning udvendig på bygningen afskrække tyven, således at du undgår kostbare skader på bygningens tag, døre eller vinduer, som uvilkårligt er resultatet af et indbrudsforsøg.

 

Når vi skræddersyr alarmsystemet til din virksomhed, tager vi højde for de specifikke vilkår, når det gælder lokalernes udformning og virksomhedens specifikke behov, idet vi er leveringsdygtige i alt i tyverialarmer, lige fra enkle standardmodeller til omfattende og avancerede alarmsystemer.

 

Fælles for alle vores tyverialarmer er, at alarmen altid er forbundet til kontrolcentralen, hvor specialuddannede alarmoperatører overvåger alarmløsningen 24 timer i døgnet, året rundt. Hvis alarmen registrerer indbrud, røg eller tekniske problemer, ser alarmoperatøren det straks på sin computerskærm og iværksætter den rette respons.

 

Kontrolcentralen kontakter herefter en af vores mange lokale vagtfirmaer, som hurtigt kører ud på virksomhedens adresse. Er der tale om en røg- eller tyverialarm, som ikke på forhånd er bekræftet af kontrolcentralen, ringer vægteren straks til brandvæsnet eller politiet.